Danskhed?
Hvad vil det sige at være dansk? Et
spørgsmål, der er blevet omtalt utallige gange i medierne. Den omtalte
diskussion udpensler sig i, at nye fremmede og ukendte kulturer er kommet ind i
Danmark. Det er dog lidt paradoksalt, at de nye kulturer har mødt så meget
modstand, når noget af den danske kultur er bygget på amerikanske værdier. Disse
værdier blev mødt med åbne arme under den kolde krig, hvor den såkaldte
amerikanisering fandt sted, og værdierne er nu blevet så integreret i vores
opfattelse, at man ikke tænker over det. Så hvis vi er vant til, at der kommer
nye værdier ind i Danmark, hvorfor er det så et stort problem nu? For udpensler
problemet sig i religion, historie og hudfarve fremfor at sig føle dansk og
være en del af det nationalistiske fællesskab?
Jeg er fra Sri Lanka. Jeg er født i
Danmark. Jeg er fodboldfan. Jeg ser altid landsholdet spille. Det er noget jeg altid
ser frem til. For det første, fordi det er en fodboldkamp, hvilket jeg elsker,
men derudover er det Danmark, der spiller. Det gør det helt specielt, og man
får gåsehud, når der kommer stående ovationer i Parken. Lige nu er landsholdet
i gang med at spille sig til VM, hvor de skal repræsentere nationen. Alle har stræbt efter VM de seneste mange år. De
seneste år har man har haft et ambivalent tilhørsforhold til Landsholdet, men
med det nye slogan, ”En del af noget større,” kan man for først gang samle sig
om landsholdet, og føle at man faktisk er en del af noget større. Det gør jeg. Jeg har fulgt med landsholdet i opture og
nedture, jeg hepper når vi vinder og surmuler når vi taber. Det er som en vild
rutsjebane, hvor følelserne kommer op og ned. Jeg føler mig dansk.
Definition på danskhed: det at være
dansk og føle sig dansk; dansk særpræg og dansk kultur. Hvad vil det sige at
føle sig dansk? Jeg føler mig dansk, når jeg ser landsholdet spille. Jeg føler
mig dansk, når jeg går i skole. Jeg føler mig ikke dansk, når jeg går i tøj,
hvorfor? Jo, fordi det tøj jeg har på er fra Kina, USA, Vietnam og andre land.
Mit tøj er ikke ”made in Denmark”. Jeg føler mig ej dansk når jeg kører bil,
for ja, den er heller ikke produceret i Danmark. Jeg føler mig ikke dansk, når
jeg spiser kinesisk mad, amerikansk mad eller japansk mad. Men hvad vil det så sige
at være dansk, når selv banale ting som at spise mad og have tøj på ikke en
gang er fra Danmark? Danmark er bestående af flere kulturer, vi er et
multikulturelt samfund, hvilket vi ikke kan ændre på. De nye kulturer er blevet
taget imod åbne arme, da tolerance er en vigtig del af danskhed, og det at være
dansk. Man har taget tolerance til sig, idet mange udenlandske værdier er blev
inkorporeret i den danske kultur. Tolerance har man dog ikke mere af. De mange
flygtningestrømme, har medført diskussionerne ”os mod dem.” Hvor er tolerancen
blevet af, er den opbrugt? Intolerance er jo netop ikke danskhed.
Jeg gik i ottende klasse. Jeg husker
det tydeligt. Vi havde om den danske velfærdsstat i Danmark i samfundsfag. Vi
skulle tag en test. Testen var dansk statsborgerskab. Jeg forventede, at jeg
var en af de eneste, der vil dumpe, idet jeg tænkte, at mine medkammerater vil
have et større kendskab til det at være dansk. Jeg er trods alt en indvandrer. Jeg
blev dog overrasket efter de 40 spørgsmål var overstået, idet kun to personer
bestod. Herunder bestod undertegnet. Nu i dag tænker jeg på om testen kan
definere om man er dansk eller ej. I min gamle klasse gik der 22 personer,
herunder bestod kun 2 personer og de resterende 20 personer dumpede. De var
danskere, men testen modbeviste det. Vil det så sige at de er mindre dansk?
Derfor er testen tvetydigt, da den ikke kan definere dig som dansker eller ej.
Hvis selv danskere dumper testen, der er født og opvokset i Danmark, hvordan
kan man så forvente, at flygtninge, der er lige kommet ind i landet skal kunne bestå
for at få opholdstilladelse. Testen er derfor paradoksfyldt. For når danskere
dumper testen gør det dem jo ikke mindre dansk, og de bliver ikke sendt ud af
landet. Samtidig gør den heller ikke indvandrere mere dansk ved, at de består
testen. Testen er dermed ligegyldig, for du kan sagtens bestå testen uden at
føle dig dansk. Det at bestå testen for nogen er måske en nødvendighed frem for
et privilegie.
Det at have statsborgerskab kan ifølge
Dansk Folkepartiets Martin Henriksen ikke definere dig som dansker. Han udtaler
følgende, ”Vi mener, at de, der kommer her til landet, langt henad vejen skal
blive som danskere er flest, og for at blive det skal man kende kristendommen
og dens betydning for det danske folk. Og man skal deltage i den del af vores
kulturpakke for at opleve de ting, som samler flertallet af befolkningen i
nogle fælles ritualer og traditioner.” [1]Danskhed
er dermed kun en ide. Ideen om danskhed er rent utopi. For ifølge Martin Henriksen skal religion
være en faktor, der kan definere dig som dansker. Det er dog lidt
dobbeltmoralsk, nu hvor Danmark proklamerer med at man har frihed. Det har man
åbenbart ikke, idet man ikke har religionsfrihed. Du kan ikke være dansk uden
at være kristen. Ydermere er der ingen lighed, idet indvandrer med ikke-vestlig
baggrund ikke er en ligeværdig samfundsborger. Værdierne ytringsfrihed og religionsfrihed
får åbenbart en mindre betydning. Samtidig ytrer han, at indvandrere og
flygtninge skal assimilers fremfor integreres. Når der er integration,
integreres der i en helhed, dvs. flygtninge og indvandrere indordner statens
reglementer, normer og kultur, mens staten respekterer de nye kulturer og
integrerer sig efter det.
Er man dansker, hvis man
respekterer den danske stat, arbejder og betaler skat, men man ikke kan
sproget, dansk? Dette er interessant, idet det er op til individet selv,
hvordan man definerer begrebet danskhed. Danskhed er et abstrakt begreb, og der
findes intet facit. Facittet er hvordan man selv definerer ideen om danskhed,
hvilket munder ud i ens egen forestilling af begrebet. Martin Henriksen har
ideen om at være dansk indebære at være kristen. Det er hans forestilling af
begrebet, og det skal man respektere. Han føler at hvis man er dansker skal man
være kristen. Andre føler det på andre måder, hvilket gør at begrebet danskhed
er smukt.
Man kan føle sig dansk hvis man kan
sproget, man kan føle sig dansk, når man hjælper staten, man kan følge sig
dansk, når man er kristen. Man har forskellige holdninger til begrebet, og det
at føle er også op til individet selv. Individet føler på forskellige måder.
Heldigvis. Hvis man kigger på eksemplet før, så vil jeg sige at man er dansk,
når man respekterer staten. Personen er en lydig borger, og gør ingen fortræd,
og dermed gør det personen til en dansker. At definitionen så modbeviser det,
er for mig noget vås, idet begrebet er for abstrakt til at definere.
For mig er det ligegyldigt og man spiser brun
sovs med frikadeller eller sushi. Vi er blevet et globalt samfund, hvor der er
forskelligheder, og det må man respektere. For mig er sproget et sekundært
problem, da vi er så globale, og det at bare værdsætte de danske værdier
lighed, tolerance og respekt gør personen til noget særligt og dermed dansker. Vi
skal stadig bevare de værdier vi haft siden grundloven blev indført, og vende
tilbage til de gode dyder. Vi skal undgå at have et ambivalent tilhørsforhold
til andre personer og grupper, og dermed sige ”os mod dem.” Ydermere skal vi
undgå at fremtidens børn bliver indoktrineret med fjendtlighed over for andre
kulturer. Det er for barnligt, og vi må
snart vokse væk fra vores teenageproblemer og blive voksne. Det vil klæde alle.
Begrebet danskhed er for abstrakt
og udefinerbar. Det er også derfor emnet er så omtalt i medierne, da folk har
forskellige tilgange til emnet. Af den årsag må vi vende tilbage til vores værdier
frem for at isolere os selv, og sige ”os mod dem.” Vi er et globalt samfund med
forskellige kulturer, og vi skal kunne bevare vores identitet og værdier under
vores hårde identitetskrise. Vi skal tag landsholdets slogan, ”En del af noget
større,” til os.
Kildeliste:
TV2, redaktionen
Junkt: 16 februar 2017 http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-02-16-df-indvandrere-skal-fejre-kristne-hoejtider-for-at-blive-danske
Fine anaforer i afsnittet om dig selv som fodboldfan. Det er her hvor du selv kommer på banen at teksten bliver mest levende og læseværdig.
SvarSlet