Danskhed - Cecilia

Danskhed?

Den kolde vind bed i mine rosenrøde æblekinder. Vinden der bar de lette, dansende snefnug rodede i mit hår. Sneen sad fast i den lyserøde hue jeg så fint bar på mit hoved. Hånden, knugende omkring brevet, blålig fra kulden. Melodien af julesalmer, fløj let ud af naboens store træhoveddør. Så dejlige varme ord, der brød kulden fra den frosne sne op til noget mere behageligt. Julelysene i træerne, sikke et smukt syn, hele vejen han ad stien jeg havde foran mig. Der var stadig langt. Men duften af æbleskiver og risengrød gjorde det hele meget bedre. Og selvfølgelig, min mors hånd i min, som hun sagte trykkede da vi skulle over vejen. Jeg kiggede op med store øjne, med min ene hånd i hendes, og brevet i den anden. Hun smilte til mig og pegede. Ovre på den anden side af vejen var den. Den store røde postkasse. Med gran og en sløjfe bundet om. Som om den ikke skulle fryse. Der stod den. Mutters alene, men som en knaldrød kontrast i den funklende hvide sne. Vi løb over vejen da ingen biler kom, og min mor løftede mig op så jeg kunne nå sprækken. Jeg løftede lige så stille den lille kolde metalluge, og skubbede langsomt mit brev ind i den store kasse. Endelig, var mit brev til julemanden et skridt tættere på nordpolen

Ja det var sgu idyllisk at være barn. Det hele var rosenrødt og fantastisk. Der var ikke så meget teknologi tilbage i 00’erne. Højst en Nokia der med sin dinglende Jingle Bells ringetone, kunne kaste julestemningen ud på et sidespor. Nu derimod, har vi diverse bærbare IPhones, smartphones, tablets og dimsedutter til at fjerne julestemningen. Oveni hele teknologiudviklingen, har vi også selve Danmark som velfærdsstat.

Danmark stikker ikke ud, som mange andre lande gør. Som hvis et land er meget fattigt, eller der hærger krig. Danmark er fredeligt, og kedeligt. Dog har vi en velfærdsstat, og har et nogenlunde sundhedssystem oppe at køre.

I Danmark er man sikret når man bliver ældre. Pension er ikke så udbredt i verdenen, men lille DK har heldigvis sørget for det. I lande som USA skal man selv gå og spare op til at kunne blive gammel og slappe af. Så er der ikke helt råd til det største træ i omegnen, eller de vildeste juledekorationer. Det kan nok også være svært at holde traditioner ved lige hvis man er økonomisk presset. Her, når du bliver gammel nok, kan du gå på efterløn. Hvilket er en suveræn sikring for vores ældre folk.

Skat er også noget danskerne burde sætte mere pris på end de gør nu. Selvfølgelig er det træls at staten tager halvdelen af den løn man knokler så hårdt for, men på den anden side - hvis uheldet er ude, er du sikret økonomisk. Og så går det ikke ud over julegaverne hvis man har brækket benet.

Udover at være en velfungerende stat, er Danmark meget traditionelt. Julen er hjerternes fest, og her bliver der virkelig taget fat i traditionerne. Og ordet ”hygge”, skal leve op til sin rolle.

Julen, hvorfor holder vi den? Er det for at fejre Jesu fødsel, og hele den halvbizarre historie om hvordan Jesus blev født af en jomfru? Og om hele det virvar han var igennem for at ende som halvgud, ham der kunne helbrede de blinde eller omdanne vand til vin, hængt på et kors med søm igennem hans bare hænder. Om de tre vise mænd, der fulgte en stjerne for at finde ham. Er det derfor? Eller fejrer vi rent faktisk julen på grund af fælleskabet? Det at lave mad sammen, at sende julekort og ønskelister til julemanden, at klippe klistre, trille pebernødder og vente spændt på at en lille gave kommer i sokken hver advent? Jeg tror mest på den sidste. Mange glemmer i juletiden, hvad julen egentlig handler om. Og hvorfor vi i teorien fejrer den. Men den er blevet til noget helt andet, end hvad oprindeligt var tanken. Den er blevet til et statement omkring sammenhold, og det at være fælles. Julen er blevet til et anker. Den fastholder de gamle dage, og de gamle traditioner. Fordi Danmark er ved at blive fuldstændig digitaliseret. Vores mobiler er ved at overtage vores liv. Hvis du ikke kan dokumentere i form af billeder og updates, at du har holdt jul, har du så overhovedet holdt jul?

For min familie, er julen den bedste tid på året. Vi har helt specielle traditioner når det er omkring juleaften. Hvilken mad vi spiser, hvilke sanger vi synger, hvilke film vi absolut uden undtagelse SKAL nå at se. Herunder Mr. Bean, julekalender og hvert eneste år, Mickeys Juleshow. Hvis jeg ikke har set Mickeys juleshow inden vi pakker gaver op, er aftenen ikke fuldent for mig.

Men julen er ikke som den engang har været. Nu er julen styret af, om man har penge nok på kontoen. Om alle på Facebook, Twitter og Instagram ved man har et juletræ. At man hører diverse juletaler og julesange via fjernsynet, så vi allesammen kan sidde ”sammen” og stirre ind i en lysene boks. Sikke da et samvær.

Danskhed kan også være at have noget tilfælles med andre. Mickeys juleshow, produceret i USA, vist i USA. Men alligevel er det for min familie en dansk tradition. Danmark er et meget åbent land, der ikke just isolerer sig fra andre lande. Vi er ikke bange for at sige vores mening, men alligevel har vi heller ikke den største rolle i den internationale debat. Fælleskab, er en af de mange definitioner for danskhed. Familier bygger på traditioner, og får deres dosis fælleskab her igennem. Det kan være den årlige julefrokost, eller bare det at fejre juleaften sammen. Dette er dog ved at blive erstattet. Folk har ikke længere tid til at sætte sig og nyde nuet, nyde hinanden. De har travlt med arbejde og opdatere deres profiler med hvor stresset de er i denne hårde juletid.

Da jeg var lille, var der ikke noget der hed telefoner, Facebook eller bærbare computere. Det hele forgik lige foran en, og man var sammen. Nærheden og tætheden mellem ens familie var fantastisk. Man mærkede hvordan det var at være levende, og leve i nuet. Julesalmerne kom ikke fra fjernsynet, men fra kassettebånd, plader og cd’er, der fyldte rummet på en helt anden idyllisk måde end den nye lysende kasse gør.

Danskhed er for mig, det at være sammen. Det at hygge sammen. Ja vi er lidt på røven hvad angår, at teknologien er ved at overtage vores liv fuldstændig. Men begivenheder som julen gør os til hvem vi er, og hvad vi er - danskere.  Vores traditioner er en meget vigtig del af det danske samfund. Det kan være alt fra juletraditioner til at spise and på Mortensaften. Traditionerne fastholder hvor vi kommer fra, vores historie og hvad der har gjort Danmark til det vi er i dag. Jeg tror at, hvis vi mister disse vigtige traditioner, vil vi også miste en stor del af Danmark. Vi vil ikke længere vide hvad vores land er gjort af, og hvordan vi er kommet dertil hvor vi er nu. Hvorfor vi spiser flæskesteg til jul, og hvorfor vi i det hele taget fejrer den.

Danskhed, er vores traditioner.