Anmeldelse -
The living dead
En gyserforestilling der portrætterer
flygtningekrisen på et ekstremt plan
Resume
Forestillingen
starter ud med at skuespillerne bliver ”introduceret” gennem noget der skal
ligne en helt normal aften ved spisetid. Man lægger hurtigt mærke til, at der
er noget, der ikke er helt normalt. Vores tre hovedpersoner er nemlig meget
fjerne, og deres bevægelser og samtaler er meget langsomme. Forestilling accelerer
gennem hele stykket, og uhyggen spredes gennem mærkelige scener og hændelser. Dystopielementet
kommer i spil med flygtningene som er forklædt som normale mennesker, og et
stykke inde i forestillingen går det op for en, at en af dem som man havde
regnet med var ”normal” allerede var inficeret. Resten af stykket handler om
deres måde at håndtere krisen på.
Iscenesættelse, skuespil og
sammenhæng
Christian
Lollike bruger både scenens opbygning, skuespillernes beklædning og vores
sanser til at illustrere temaet.
Scenen
er bygget op omkring en lejlighed i Danmark. Til at starte med ser det egentlig
meget normalt ud, men man lægger pludselig mærke til alle de forskellige farver
og asymmetriske sammensætninger i bygningen. Måden hvorpå skuespillerne fremstår
med sorte kontaktlinser, olieglatte kroppe og fjerne blikke giver en effekt af
apati. De bruger også ting som langsom tale, klapsalver der ikke passer ind, og
lugt af stegefedt der spredes i starten af stykket. Det giver en uro hos seeren,
og det skaber det her kaos som er et vigtigt tema i The living dead.
Vurdering
Efter man har set stykket, sidder man lidt og tænker "hvad skete
der lige der". Man sidder og er irriteret, forvirret og lidt træt. Jo mere
du begynder at gå i dybden med stykket, jo mere begynder det at gå op for dig
hvorfor de har gjort som de har gjort. Stykket skal ses af en af en der villig
til at arbejde videre med det, analysere det osv. 4/5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar