Anmeldelse - The living dead

En gyserforestilling der portrætterer flygtningekrisen på et ekstremt plan

Resume

Forestillingen starter ud med at skuespillerne bliver ”introduceret” gennem noget der skal ligne en helt normal aften ved spisetid. Man lægger hurtigt mærke til, at der er noget, der ikke er helt normalt. Vores tre hovedpersoner er nemlig meget fjerne, og deres bevægelser og samtaler er meget langsomme. Forestilling accelerer gennem hele stykket, og uhyggen spredes gennem mærkelige scener og hændelser. Dystopielementet kommer i spil med flygtningene som er forklædt som normale mennesker, og et stykke inde i forestillingen går det op for en, at en af dem som man havde regnet med var ”normal” allerede var inficeret. Resten af stykket handler om deres måde at håndtere krisen på.

Iscenesættelse, skuespil og sammenhæng

Christian Lollike bruger både scenens opbygning, skuespillernes beklædning og vores sanser til at illustrere temaet.

Scenen er bygget op omkring en lejlighed i Danmark. Til at starte med ser det egentlig meget normalt ud, men man lægger pludselig mærke til alle de forskellige farver og asymmetriske sammensætninger i bygningen. Måden hvorpå skuespillerne fremstår med sorte kontaktlinser, olieglatte kroppe og fjerne blikke giver en effekt af apati. De bruger også ting som langsom tale, klapsalver der ikke passer ind, og lugt af stegefedt der spredes i starten af stykket. Det giver en uro hos seeren, og det skaber det her kaos som er et vigtigt tema i The living dead.

Vurdering

Efter man har set stykket, sidder man lidt og tænker "hvad skete der lige der". Man sidder og er irriteret, forvirret og lidt træt. Jo mere du begynder at gå i dybden med stykket, jo mere begynder det at gå op for dig hvorfor de har gjort som de har gjort. Stykket skal ses af en af en der villig til at arbejde videre med det, analysere det osv. 4/5 stjerner