Danskhed?

Hvad vil det sige at være dansk? At bo i Danmark? At kunne sproget? Det er meget relevant i disse tider med et stigende antal flygtninge og immigranter, der ankommer til Danmark. Hvad skal der til, før de bliver danske? Jeg mener, at det at være dansk ligger i kultur og adfærd. Vi danskere skiller os ud fra mange dele af verdenen med en række unikke normer. I Danmark er der blandt andet stor forskel på det offentlige rum dog det hjemlige. Danskere taler sjældent med fremmede på gaden. Det kan måske godt virke som om, vi ikke er meget for at være i selskab med andre, men når vi kommer hjem til venner og familie, så er det det en helt anden historie, så hygger vi. Begrebet hygge er blevet kendt i store dele af verdenen, som en fantastisk del af det at være dansk. Vi gør meget ud af det hyggelige i hjemmet, og synes det er dejligt f.eks. at kunne sidde i stuen sammen med en skål slik og se en film sammen. Begrebet er noget helt specielt dansk, man finder ikke noget lignende i nogle andre sprog, med undtagelse af norsk. Ole Lauridsen fra Aarhus Universitet har udtalt sig: ”Hyggen er en del af den danske folkesjæl. Danskere ved, hvad det er, uden måske at kunne forklare det. På engelsk er det svært at forklare det. Man skal være dansker for at forstå det.”[1] Hvis du nogensinde har prøvet at forklare nogle venner eller familie fra et andet land, hvad hygge er, så finder du ud af, at det ikke er så let. Det engelske ord ”cozy”, dækker ikke helt over det samme, hvor det kan være noget så som at sidde behageligt og slappe af, så dækker hygge over noget andet. Det jeg forstiller mig som en hyggelig aften, det er at være hjemme i stuen med familien. Brændeovnen er tændt, vi ligger på sofaen med tæpper og en stor skål popkorn. Der er sat film på. Det er gråt og kedeligt udenfor, men inde i stuen er der dejligt, med masser af lys, dog dæmpet og behageligt.

Danskere er unikke på mange måder, vores kultur er lidt af et mix af andre europæiske kulturer. Vi har et sprog fra Skandinavien, en sort humor der godt kunne minde om den engelske som f.eks. er udtalt i Monty Python og en typisk pligtopfyldende nordeuropæisk arbejdsmoral hvor man skal yde før man kan nyde. Danmark er kendetegnet ved vores velfærdsstat, som kun kan opretholdes, fordi befolkningen som helhed bidrager til fælleskassen. Problemet kan komme når befolkningen ikke deler idéen med at yde før at nyde. Et fantastisk eksempel på dette er Grækenland, hvor der blev hevet penge ud af statskassen, men ikke lagt nær så mange tilbage, det endte med en økonomisk krise. Danskere er generelt ordensmennesker. Hvis man kigger på et offentligt dansk toilet sammenlignet med fx et amerikansk, så vil det nærmest ligne et paradis. Vi følger generelt reglerne til punkt og prikke, og du ser tit danskere som ikke går over for rødt, selvom der ingen biler er. Efter de har stået der i et halvt minut, kommer en turist eller indvandrer forbi og valser lige over vejen. Vi danskere har en enorm tro på det system vi er en del af, og den stat der passer på os. Danskere stoler som grundregel på hinanden, et godt eksempel er, at det er normalt i Danmark at lade barnevognen stå udenfor den café man er inde på, for vi stoler på, at der ikke er nogen der tager barnet. I andre lande kan du blive dømt for denne handling.
Danmark deler en førsteplads med New Zealand, som det mindst korrupte land i verden, og dette afspejler igen danskernes tro på, at vores stat vil os det bedste og at vi følger reglerne, ikke fordi vi er bange for straffene, men fordi vi tror på er de er til for at gøre samfundet bedre.

Traditioner er også noget af det, som skiller danskere ud. Vi er nogen gange meget nationalistiske, og elsker hver gang vores lille land bliver nævnt i storpolitik, eller bare i internationale arrangementer. Dog laver vi andre gange grin med vores land, både som helhed, men også af de forskellige dele i Danmark: En århusianer kunne gøre grin med en nordjyde, en nordjyde med en københavner og en københavner med en bornholmer osv. Hvis vi kigger på vores søsternationer mod nord, så er det samme historie. Vi har samarbejdet i generationer, og selvom den sidste indbyrdes strid i Skandinavien fandt sted for over 200 år siden, så sætter det ikke en stopper for at gøre grin med hinanden. Det er meget vigtigt for en dansker at kunne kalde sig dansk, og jeg bliver i hvert fald selv noget irriteret hvis en fremmed grupperer mig sammen med en svensker.
Maden vi spiser i Danmark ændrer sig også fra sted til sted, dog tror jeg, du vil have svært ved, at finde en dansker, der ikke kan lide rugbrød, det burde næsten være vores nationalret, eftersom de fleste spiser det dagligt. Men hvis du træder uden for landets grænser, så er det mere eller mindre det modsatte, du finder. Med undtagelse af nogle steder i Nordtyskland, så finder du ikke mange andre steder, man kan købe brødet. Rugbrød er noget som vi danskere associerer meget med det at være dansk, da vi igennem næsten hele vores historie har produceret og spist det.

Vores historie har også en del at sige om vores kultur. Vi har i de seneste hundrede år været en mindre, næsten ubetydelig, politisk magt i Europa. Vi har været Europas underkuede stat, og det har sat sig præg i danskheden. Vi har det ofte med at heppe på den lavest stående som har det svært fx i film eller historier, hvor vi hepper på at den lille helt triumferer over den store skurk. Det passer også sammen med vores velfærdsstat, hvor vi tager os af de svageste, og prøver at sørge for at give alle lige muligheder.

Noget andet der godt beskriver danskere, selvom det ikke er dansk, er Janteloven. Idéen med at du ikke er bedre end andre er indbygget i danskere, hvor en amerikaner ville prale og vise alle hans materialistiske goder, hvis han klarer det godt i livet. Der vil en dansker sidde lige så stille og holde det for sig selv. Hvis man begynder at prale i Danmark, specielt hvis andre ikke kender dig, så bliver der set ned på dig. Som om du er en opblæst nar og en narcissist. Selvom dette ”mindset” hjælper med at holde alle lige, hvilket kan være behageligt, så kan det desværre også holde talentfulde folk tilbage. Du kan ikke bane dig vejen frem i Danmark på samme måde som en med resurserne i USA ville kunne gøre. Det er ikke på samme måde attraktivt at skille sig ud, og selvom der kunne være penge i det, ville der ikke blive set op til dig, nærmere vil nogle se ned på dig.

Noget der dog ikke bliver set ned på i Danmark er, at lave grin med alt og alle. Danskere har muligvis den sorteste, mest sarkastiske humor af alle folkefærd; Jeg så engang skrevet på Facebook at, ”Hvis din humor ikke er så sort, at den kan arbejde i sukkerplantager, så er du ikke rigtig dansk” og det er til en vis grad rigtigt. Vi danskere har noget af den mest racistiske humor der findes, dog aldrig ondsindet ment. Selvom det godt kan være sådan andre opfanger det. Bandeord, som bliver brugt i hverdagssnak af mange danskere, bliver i udlandet set som skændselsdåd, som man ikke kan være bekendt at benytte. I store dele af verden må man ikke lave grin med religion, i USA må man ikke lave sjov med race, i Tyskland er det ulovligt at kalde sig nazist. Men kom bare til Danmark, hvor det er ok, bare for sjov, at kalde sig nazist og snakke om sorte og jøder som ”Untermensch”. Religion er dog lidt en anden snak. Efter Mohammedtegningerne og krisen der fulgte, er der blevet sat lidt en stopper for kritikken af islam, selvom vi stadig laver sjov med andre religioner. Noget helt unikt ved danskere er vores selvironi. Vi laver næsten lige så meget grin med os selv, som vi gør af andre. Lande som Frankrig, Kina eller USA, ser sig selv som stormagter, og vil aldrig lave grin med deres eget land.

Der er mange ting, der gør os danskere unikke, og det er måske ikke alt sammen til at forstå for ”ikke danskere”. Men hvornår er man dansker og hvornår er man ”ikke dansker”? Hvad skal der til som ikke-dansker, før man kan kalde sig dansk? Vi snakker meget om at alle indvandrerne skal integrere sig i samfundet, men hvornår kan vi sige at de er integreret? Det er der ikke noget definitivt svar på.

---

[1] http://www.dr.dk/nyheder/kultur/sprogforsker-man-skal-vaere-dansker-forstaa-hygge