Hvorfor fortæller han historien?

Han er præst, og meget dygtig forfatter. Det budskab han vil frem med stemmer overens med hans erhverv. Han er præst, og budskabet findes på sidste side i historien

"Jeg har i begyndelsen af denne fortælling korteligen antydet, hvorledes en vellystig og samvittighedsløs Kvindes Brøde bragte fordærvelse over tvende familier, og mange Andre en Sorg, som længe smertede dybt, og aldrig ganske forglemmes"

Han vil altså gøre opmærksom på, hvor farlig denne "femme fatale" kan være, hvis man lader hende gifte. Hans historie er også præget af en høj subjektivitet og en masse følelser, som tyder på at den også er skrevet for at bearbejde hans sorg. Han vil have sandheden nedskrevet, men han gør det på en hæderlig måde, ved at gøre mændenes navne anonyme. En anden grund til, at han vælger at skrive historien, er hans møde med Elise, 25 år efter tragedien. Man kunne forestille sig, at han kommer i tanker om hele hændelsen igennem dette møde.

Hvad er hans rolle som forfatter, og hvilken virkning har dette på fortællingen?

Historien er fortalt med en jeg-fortæller, fortæller og forfatter er samme person. (S. 365, l. 9-12)

I og med at forfatteren er en del af tragedien, kan disse hændelser blive beskrevet med meget præcise følelser. Der kommer en masse detaljer med, om hvordan diverse stemninger forholder sig, og hvordan der blev reageret på disse. Fx ses det på side 366, linje 9-11, hvordan han beskriver følelserne bag en bestemt begivenhed. Det skaber en indlevelsesevne for læseren, der gør det mere nært og spændende. Dog kan disse beskrivelser af følelserne blive meget subjektive, og det gør ham til en utroværdig fortæller. Der er flere steder i teksten beskrevet en anelse fortælleren har. Disse er alle anelser, der skaber mistanke omkring Elise. Dette giver novellen et detektivformat, og læseren bliver inddraget som detektiv sammen med fortælleren. Det giver vedholdenhed og skaber interesse hos læseren, og man får lyst til at læse videre.