Den utroværdige fortæller forklædt præst

Præsten prøver at redegøre for doktorens død og forklare hvad der skete og hvorfor det skete. Men han prøver (måske) også at slette sporet for sin egen medvirken i doktorens død, da læserens syn på ham ville krakelere hvis sandheden kom frem. For at fortælle baggrunden for doktorens mord fortæller han historien ud fra begivenheder der er sket 25 år tilbage i en jeg-fortæller, så vi får altså historien fra hans synspunkt. Fortælleren bliver meget utroværdig fordi han forsøger at skjule sandheden og måske også hans egen medvirken i doktorens død. Han skjuler mange informationer, som vedrører ham selv, f.eks. sin forelskelse i Elise. Mange af disse skjulte informationer kan man læse sig til mellem linjerne. Hvis vi tager udgangspunkt i eksemplet ovenover står der på side 366 linje 1-2: "Hun smilte, næppe mærkeligt, til mig, og jeg troede at føle et sagte tryk paa mine fingre." Det virker som om han gerne vil have læseren til at se dårligt på Elise, fordi hun er hemmeligt forlovet med lægen, men sætningen fortæller egentligt kun om præstens tanker, og det virker som om han er lidt vild med hende, da han f.eks. også danser med hende fordi han synes hun er smuk. Fortælleren ved også godt i starten hvad årsagen til præstens død er og at han kun har 2 "rigtige" børn, men lader som om han ikke ved det for at skjule sandheden til sidst. Fortælleren (præsten) er bevidst om at han spiller en rolle i handlingen, men prøver at dække over sin rolle, ved at udelade informationer, hvilket gør ham utroværdig. Hans rolle i handlingen, som værende en del af doktorens selvmod kan ses når de er ved majoren, hvor han tager doktoren med hen til vinduet fordi han vil forhindre ham fra at høre og lægge mærke til mere. Han er også meget dobbeltmoralsk, når han siger til sin kone at hun ikke skal mistænke nogen for noget, men alligevel vil høre hvad hun har set. Han prøver i teksten at "skyde skylden" på Elise og fjerne skylden fra ham. Præsten virker desuden forelsket i Elise, til ballet for 25 år siden, som beskrevet ovenover, men også efterfølgende, hvor han indirekte indrømmer at han har følelser for Elise, når han siger: "der maatte have skeet en total Omskiftning. Mit jevne Humør, min naturlige Sathed, som ved min Stands Værdighed fik end fastere Holdning, maatte da have forbundet mig med Frue L*” Præsten har altså derfor følelser for Elise, hvilket også gør han tænker uklart i situationer, og det er disse situationer han prøver at skjule, når han fortæller historien. Han forsøger måske at skjule sin egen medvirken fordi han fortryder de handlinger han foretog dengang, og derfor prøver han at overbevise sig selv, og læseren om at han ikke har gjort det han har gjort.