En begravelse, sure forældre, en busbøde. Ingen musik, ingen tidsfornemmelse, intet tilflugtssted. Er vores frihed det værd?
Eleverne i 1.Y har i denne uge været med i et socialt eksperiment. De lagde deres mobiler fra sig i 24 timer for at se, om de kunne undslippe smartphonens jerngreb om vores hverdag. Men kan deres hverdag overhovedet hænge sammen uden deres ”lille hjælper”?
”Jeg er selvfølgelig spændt på hvordan det kommer til at gå, men det er en romantisk tanke. Et liv uden mobilen, hvor man kan være nærværende og nyde livet uden at skulle opleve det gennem en glasskærm”. Sådan sagde Emma Damgaard, 1.y ovenpå at have afleveret hendes Iphone mandag kl. 11:22. Men det var måske en lidt anden stemning der havde grebet klassen efter gensynet med telefonerne tirsdag formiddag. Eleverne fortæller på tur om deres oplevelser uden mobilen. En fik en busbøde, en anden fik skældud af forældrene for ikke at tage telefonen. Flere havde fundet et ur frem og de fleste sad bare og beundrede deres genvundne forbindelse til omverdenen.
Tilbage står vi med spørgsmålet om det virkelig er alle afsavnene værd at løsrive os fra vores sut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar